Digital journalist til ELLE (barselsvikariat) [Denmark]


 

Så du også med det samme referencerne til Hertuginde Kates brudekjole i den Alexander McQueen-kjole, som hun bar til Kong Charles’ kroning, og bed du mærke i, at den aftenkjole Sofia Richie bar til sit bryllup, var et arkiv-look fra Chanel, der oprindelig blev båret af Claudia Schiffer på catwalken i 1992?

Hvis ja, så er du det helt rigtige match til ELLEs digitale redaktion.Til et barselsvikariat med opstart den 1. september søger vi en digital journalist, som vil være med til at løfte og præge ELLEs digitale univers med spændende, inspirerende og guidende trend- og tendenshistorier inden for ELLEs kerneområder: mode, skønhed og popkultur.


Hvis du kan genkende dig selv i følgende, er det måske dig, vi søger:

Du elsker at udkomme hver dag og holder dig opdateret på det internationale mode- og kulturbillede på alt fra Instagram og TikTok til de udenlandske medier, og du kan ikke lade være med at screenshotte eller bogmærke med det samme, hvis du bliver inspireret i dit nyhedsfeed.

Du kan jonglere med både korte og længere deadlines, og du kan også arbejde med den komplekse fortælling eller bringe et større tema i mål. Du ved, at aktualitet og hurtighed ikke står i modsætning til fortællelyst, personlighed og humor.

For at komme i betragtning til stillingen er det vigtigt, at du brænder for modeformidling, og at du har din modehistorie på plads, så du er i stand til at formidle indhold til ELLEs digitale platform om alt fra den københavnske modeuge og nye danske designtalenter til kjolerne på den røde løber til The Met Gala og hvad den nye negletrend, ifølge Hailey Biebers seneste TikTok, er.

Primære ansvarsområder:

  • Skrive artikler til ELLE.dk inden for ELLEs kerneområder: mode, skønhed og popkulturstof – med et særligt fokus på mode. Du vil have ansvaret for hele den journalistiske proces i en artikel – fra idé, research og kildehåndtering til produktion og redigering

Din profil:

  • Du er uddannet indenfor journalistik eller kommunikation og elsker at skrive
  • Du skriver hurtigt, levende og korrekt – og kender til værdien i at finde den helt rigtige rubrik og billede til din artikel
  • Du har fingeren på pulsen og følger med i nyhedsbilledet og ved, hvad der trender og optager vores målgruppe indenfor mode, skønhed, celebrity-genren og popkultur
  • Du er god til at få ideer, du er selvkørende, selvstændig og god til at eksekvere
  • Det er en fordel, hvis du har basale færdigheder i Photoshop og InDesign og ved, hvad SEO er – og yderligere kender til vigtigheden af det, men det er ikke afgørende – det kan vi lære dig
  • Og så er du klar på at være en del af en dedikeret redaktion, hvor der er god stemning og stor mulighed for medbestemmelse og indflydelse på dit arbejde.

Kontaktperson:

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte digital chefredaktør Emilie Bech Zerlang på emilie.zerlang@elle.dk.

Der er tale om barselsvikariat med opstart 1. september 2023 på 37 timer/ugentligt. Arbejdspladsen er Aller Media, Havneholmen 33, 1561 København V.

Ansøgning

Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem på www.aller.dk under “job”, eller klik på nedenstående link. I din ansøgning må du gerne inkludere et eller flere konkrete forslag til en artikel på ELLE.dk.

Deadline for ansøgning er søndag den 11. juni 2023.


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال